Windows – 50 tips/tricks

OK+Windows+8-
50 stærke tips til Windows 
AF AKSEL BRINCK, DATATID
Så skal vi i gang med Windows . Her får du de bedste eksperttips.
Windows 8 er ankommet, og du er måske allerede i gang med at prøve det. Hvis du er vant til Windows 7, XP eller Vista, har du sikkert lagt mærke til, at en hel del har ændret sig. Faktisk har Windows fået den største overhaling siden springet fra Windows 3.1 til Windows 95. Startmenuen er røget, og ind er kommet den nye berøringsfølsomme startskærm med apps.

Selv erfarne pc-brugere kan føle sig en anelse fortabte. Men fortvivl ikke. Hjælpen er lige ved hånden. Vi har undersøgt alle dele af Windows 8 og giver dig her mange af de vigtigste tips og tricks. Med vores guide i hånden er du rustet til at få mest muligt ud af Microsofts nyeste styresystem.

1. Låseskærmen
Modsat tidligere åbner Windows 8 nu med en låseskærm. Du skal trykke på mellemsrumstasten, dreje hjulet på musen eller svirpe opad på en touchskærm for at få den traditionelle loginskærm med det brugernavn, du oprettede under installationen. Indtast adgangskoden for at starte.

2. Gruppér dine apps
Dine apps på Startskærmen er placeret tilfældigt, men du sorterer dem nemt i grupper. Du kan trække Personer, Mail, Beskeder og Kalender over til venstre for at danne en separat Personer-gruppe. Zoom ud med minus. Træk og slip den nye gruppe som en enhed.
win8_1

3. Find dit program
Kan du ikke finde et program, så hold Windows + Q nede, og højreklik i en tom del af Startskærmen. Eller svirp fingeren op fra bunden af skærmen og vælg “Alle apps”. Derefter får du en liste over alle de programmer, som er installeret på din pc. Gennemse felterne og find den relevante app.

4. Genvejen
Højreklik i nederste venstre hjørne eller hold tasterne Windows + X nede for at få en tekstbaseret menu, som giver adgang til nyttige apps og funktioner, inklusive Enhedshåndtering, Kontrolpanel, Explorer, Søgning med mere.

5. Navngiv gruppe
Højreklik inden for blokken af ikoner (mens den stadig zoomer ud) for at navngive din nyoprettede gruppe. Startskærmen bliver hurtigt fyldt med apps, så opretning og navngivning af grupper gør det meget nemmere at finde de værktøjer, du har brug for uden at skulle på jagt efter deres felter.

6. Nem adgang
Har du et program, du ofte bruger, så fastgør det til din Startskærm. Begynd med at skrive en del af navnet på din app. For at få nem adgang til Kontrolpanel, skal du blot skrive ”kontrol”. Højreklik på feltet for Kontrolpanel på skærmen Søg og klik på ”Fastgør til Start”. Nu er din yndlingsapp meget nemmere at finde!

7. Hold orden
Tryk på Windows-tasten for Start-skærmen. For at holde orden skal du højreklikke eller svirpe ned til de apps, du ikke har brug for. Vælg ”Frigør fra Start” for at fjerne dem.
win8_2

8. Tænd og sluk din computer
Du slukker din pc ved at flytte musen til det nederste højre hjørne af skærmen. Klik på ikonet for ”Indstillinger” eller hold tasterne Windows + I nede for at få vist en afbryderknap.

Klik eller tryk på knappen og ”Luk” eller Genstart”. Du kan også trykke på Ctrl + Alt + Del. Klik på knappen i nederste højre hjørne, og du vil blive præsenteret for de samme muligheder.

Hvis du bruger skrivebordet frem for Startskærmen, trykker du på Alt + F4 for at få valget mellem ”Luk”, ”Genstart”, ”Log ud” eller ”Skift bruger”.
win8_3

9. Brug musen
På en bærbar eller stationær bruger du musehjulet til at rulle gennem Startskærmen. Du kan også bruge tastaturet. Tryk på tasterne Home eller End for at komme fra den ene ende af Startskærm til den anden. Brug derefter piletasterne til at bladre mellem felterne. Tryk på Enter for at vælge et.

10. Basal navigation
Windows 8 lanceres med den nye Startskærm. For at navigere skal du blot svirpe til venstre eller til højre for at scrolle og derefter klikke på det felt, som repræsenterer den relevante app. Apps i href=”http://www.datatid.dk/tags/Windows 8″ target=”_blank” />Windows 8 er ligesom almindelige Windowsprogrammer, de afvikles blot i en særlig form for beskyttet miljø.

11. Brug app-listen
Du vinker farvel til menuer, komplekse værktøjslinjer og mange andre ting. Men du får nemt et overblik med listen over programmer. Du kan højreklikke på et tomt område af skærmen og trykke på Windows + Z eller svirpe fingeren op fra bunden af skærmen for at tage et kig.

12. Luk et program
Programmer i href=”http://www.datatid.dk/tags/Windows 8″ target=”_blank” />Windows 8 har ikke tænd/sluk-knapper, men de behøver dem heller ikke. Aktiverede programmer eller apps lukkes automatisk, når du åbner en anden, hvilket dræner systemressourcerne mindst muligt. Vil du alligevel gerne lukke et program, så flyt musemarkøren op til skærmtoppen. Når markøren skifter til en hånd, holder du venstre museknap nede og trækker den ned på skærmen. Dit program skrumper til en miniature, som du derefter trækker væk fra skærmen for at lukke den. Alternativt bruger du genvejen Alt + F4.

Hvis alt andet fejler, brug Ctrl + Shift +Esc for at starte Joblisten. Højreklik i listen ”Alle apps” og vælg ”Afslut job”. Vær opmærksom på, at det er nemt at lukke det forkerte, og det er nemt ved et uheld at få din maskine til at gå ned eller låse den.

13. Hvad har du gang i?
Har du flere apps åbne på en gang? Som altid kan du trykke på Alt + Tab for at få vist, hvad du har gang i.

14. Bliv ekspert i den nye Internet Explorer
Vælg feltet med Internet Explorer på Startskærmen. Du får nu en fuld skærm uden værktøjslinjer og menuer. Højreklik på en tom del af siden eller stryg fingeren fra toppen af skærmen. Du får nu mulighed for at oprette og skifte mellem faner, samt knappen ”Opdater” og genveje at fastgøre en internetgenvej til Startskærmen. Vælg svensknøgle-ikonet, efterfulgt af ” Vis på skrivebord” for at åbne den aktuelle side i fuld udgave af Internet Explorer.

15. Formindsk feltet
Højreklik på et app-felt og du kan skrumpe feltet til halv størrelse.
win8_4

16. Flere ting
Svirp fra venstre, og det program, du sidst har brugt, bliver til en miniature. Monter det i den ene side af skærmen for at få en separat rude. Din aktuelle app fylder derefter resten af skærmen.

17. Liste over aktive apps
Hold Windows + Tab nede for at se en rude i venstre side af skærmen med dine kørende apps. Åbn samme rude med musen ved at flytte markøren til øverste venstre hjørne af skærmen. Vent indtil miniaturen af en app vises, træk derefter nedad.

18. Jobliste
Du kan altid trykke på Ctrl + Shift + Esc for at se alle dine kørende programmer i Joblisten. Standardvisningen er simplificeret, hvilket er perfekt, hvis du er ligeglad med de ekstra tekniske detaljer, som har været vist i tidligere versioner af Windows.
win8_5

19. Stavekontrol overalt
Du får en rød, bølget linje under dine eventuelle stavefejl. Tryk eller højreklik på ordet for at se forslag til alternative stavemåder eller føje ordet til din ordbog.

20. Kør som administrator

Den gamle kontekstmenu findes ikke for programmer Startskærmen. Vil du køre en app som administrator, så højreklik på den, og vælg ”Kør som administrator”.

21. Skjule det ubrugte
Hvis du ønsker at skjule et ubrugt program, skal du vælge ”Frigør fra start”, og feltet forsvinder. Hvis du fortryder, kan du altid tilføje det igen senere.

22. Adgang uden login
Advarsel: Din konto vil miste administrator-rettighederne. Hold Windows + R nede. Skriv ”netplwiz”. Tryk ”OK”. Fjern fluebenet i ”Brugere skal angive brugernavn …”. Klik ”OK”, og indtast oplysninger om den konto, du gerne vil logge ind på automatisk.

23. Hurtig lukning
Hvis du vil bladre gennem en masse felter for at finde et program, kan Windows 8 stadig støtte en gammel genvej, der er perfekt, hvis du vil lukke din pc med et klik. Start skrivebords-appen, højreklik på en tom del af skrivebordet og vælg Ny > Genvej. Gå til den app, som skal starte. For eksemplets skyld skal du indtaste ”Shutdown.exe-s-t 00” for at lukke din pc, eller ”Shutdown.exe-h-t 00” for dvale. Klik på ”Næste”. Skriv et genvejsnavn og klik på ”Afslut”. Højreklik på genvejen. Vælg ”Fastgør til start”, og den skulle gerne optræde yderst til højre på startskærmen.

24. Fjern det
Er du sikker på, at du aldrig får brug for en bestemt app, skal du blot højreklikke på den og vælge ”Fjern” for at slette den helt fra dit system. Hvis du fortryder, kan du altid hente den igen fra Windows Store.
win8_6

25. Genskab startmenuen
ViStart (http://lee-soft.com/vistart) giver dig den velkendte menu tilbage. Det er gratis, men fravælg den tilbudte prøveversion af en registry-cleaner.

26. Åbne sammen med
Dobbeltklik på en billedfil i Stifinder, og du får automatisk fuldskærmsudgaven af appen Billeder. Du slipper ikke for den slags ved at arbejde fra skrivebordet. Du kan dog højreklikke på filen, klikke på ”Åbn med” og udvælge et andet program.

27. Skærmbillede
Hvis du vil gemme et skærmbillede, skal du holde Windows + PrtSc nede. Billedet gemmes ikke kun i udklipsholderen, det gemmes også i Billeder.

28. Programmer og dit privatliv
Vær opmærksom på, at som standard bruger Windows 8-apps, dit navn, kontobillede og din placering. Hvis du ikke er tilfreds med det, skal du trykke Windows + I og klik på ”Skift pc-indstillinger”, vælg ”Beskyttelse af personlige oplysninger”.
win8_7

29. Genvejstaster i Windows 8
De kantede parenteser herunder markerer taster. Windows-tasten finder du nederst til venstre på tastaturet (flag på).

[Windows]: Skifter mellem Startskærmen og den sidste kørte Windows 8-app.
[Windows] + [C]: Viser amuletterne Søg, Del, Start, Enheder, Indstil.
[Windows] + [D]: Åbner skrivebordet.
[Windows] + [E]: Åbner Stifinder.
[Windows] + [F]: Åbner ruden med filsøgning.
[Windows] + [H]: Åbner ruden Del.
[Windows] + [I]: Åbner ruden Indstillinger.
[Windows] + [K]: Åbner ruden Enheder.
[Windows] + [L]: Låser din pc.
[Windows] + [M]: Minimerer den aktuelle Stifinder eller Internet Explorer-vindue (fungerer også i fuldskærm- udgaven af IE).
[Windows] + [O]: Skifter mellem at låse enhedsorienteringen eller ej.
[Windows] + [P]: Skifter mellem din skærm og en anden skærm eller projektor.
[Windows] + [Q]: Åbner ruden Søg App.
[Windows] + [R]: Åbner dialogboksen Kør.
[Windows] + [U]: Åbn dialogboksen Funktioner til øget tilgængelighed.
30. Standard-apps

Styr på standardprogrammer som Fotofremviser: Kontrolpanel > Programmer > Standardprogrammer. Vælg ”Angiv standardprogrammer”. Vælg ”Windows Billedfremviser”. Klik på ”Benyt dette program som standard”.

31. Status på låseskærm
Under ”Personlig tilpasning” kan du definere, hvilke apps, der skal vise status på Låseskærmen, herunder Vejr, Mail og meget mere. Appen skal understøtte dette, før du kan tilføje dens nye status.

32. Opret billede-adgangskode

Du kan oprette en billedadgangskode. Vælg et billede og udfør en bestemt kombination af klik, linjer og cirkler. Kun en person, som kan gengive dette specifikke mønster, kan logge på. Vælg Windows + I, og derefter Skift pc-indstillinger > Brugere> Opret en billedadgangskode.

33. Juster sikkerheden
Windows 8 bruger nu Internet Explorer SmartScreen, som kontrollerer downloadede filer for at sikre dem, før du åbner. Juster sikkerhedsniveauet i Kontrolpanel > System og Sikkerhed > Løsningscenter. Klik på ”Skift Windows SmartScreen-indstillinger”. Du får advarsler, men slipper for administratorgodkendelse.

34. Filernes historik
Windows 8 indeholder en Filhistorik-funktion, som regelmæssigt og automatisk sikkerhedskopierer dine biblioteker, kontakter og favoritter til et andet drev. Gå til Kontrolpanel > System og sikkerhed > Filhistorik. Vælg ”Slå til” for at aktivere dine indstillinger.
win8_8

35. Slumre eller dvale
Du ser ikke nødvendigvis ordene slumre eller dvale i nedlukningsdialogerne.

De kan gendannes: Kontrolpanel > System og sikkerhed > Strømstyring > ”Vælg, hvad tænd/sluk-knapperne gør”. Hvis du ser linket ”Rediger indstillinger, der ikke er tilgængelig i øjeblikket”, vælges det, og hvis din pc understøtter Slumre- og Dvale- indstillingerne, vil de blive vist. Marker, hvordan din pc skal opføre sig og vælg derefter ”Gem ændringer”.

36. Skift baggrund
For at ændre udseendet på Låseskærm, felter eller Startskærm skal du klikke på tasterne Windows + I, klik ” Skift pc-indstillinger”, vælg ”Personlig tilpasning”. Her skifter du farve og baggrunde.

37. Tid til vedligeholdelse
Udfør softwareopdateringer, sikkerhedsscanning, systemdiagnostik osv. på et planlagt, belejligt tidspunkt. Hvis ikke du vælger dette selv, vil din pc om muligt starte klokken tre om natten (03:00). Det kan du heldigvis forholdsvis nemt rette til. Åbn Kontrolpanel > System og Sikkerhed > Løsnings-center > Vedligeholdelse. Klik på ”Start vedligeholdelse” for at starte udestående opgaver. Vælg ”Skift vedligeholdelsesindstillinger” for at vælge et belejligt tidspunkt.

38. Simple søgninger
href=”http://www.datatid.dk/tags/Windows 8″ target=”_blank” />Windows 8 inkluderer alle apps i sine søgninger. For nemmere håndtering skal du vælge Windows + I, og derefter Skift pc-indstillinger > Søg for at vælge, hvilke apps der skal udelukkes.

39. Trættende tastatur
Som standard vil dit tastatur forsøge at hjælpe dig ud ved at spille lyde, når du skriver første bogstav efter et punktum med stort. Er du træt af dette, kan du slå den relevante funktion fra. Klik på Windows-tasten + I, vælg Skift pc-indstillinger > Generelt og tilpas tastaturet til dine behov.

40. Synkront og sikkert
Du kan synkronisere dine indstillinger med andre pc’er og enheder, men undgå det, når det gælder passwords. Tryk på tasterne Windows + I. Vælg Skift pc-indstillinger > Synkroniser dine indstillinger for at deaktivere noget, du ikke vil dele

41. Vis alle mapper
Som standard er Stifinder ikke indstillet til i venstre navigationsrude at vise alle de sædvanlige drev og mapper såsom Kontrolpanel og papirkurv. Denne minimalistiske tilgang holder skærmen enkel og ren, men vil du se alle dine drev, så klik på ”Computer”. Foretrækker du at se alt på forhånd, så klik på Vis > Indstillinger, sæt markering i ”Vis alle mapper” og klik på ”OK”.

42. Se nærmere på ISO-filer
Du kan se nærmere på en ISO-fil i Windows 8 uden at brænde den ned på en disk. Du højreklikker på filen i Stifinder og får her flere muligheder for at
se filen som et virtuelt drev, starte de filer, den indeholder eller tilføje mere.

43. Hurtig adgang
Windows Stifinder rummer en værktøjslinje, som giver hurtig adgang til Ny Mappe, Kopier, Omdøb osv. Værktøjslinjen kan tilpasses, når du klikker på pilen til højre for standardknapperne i Stifinder-vinduet. Her vælger du de muligheder, du har brug for. Du kan tilføje et andet bånd ved at højreklikke og vælge ”Føj til værktøjslinjen Hurtig adgang”.

44. Åbn nye filtyper
Finder du en filtype, som ingen af dine programmer kan håndtere, skal du højreklikke på filen i Windows Stifinder og vælge ”Åbn med…”. Du får muligheden ”Søg efter en app i Windows Store’, hvilket er et automatisk søgeværktøj, der finder og fremhæver en app til dig. Og du kan vælge andre muligheder for at se installerede programmer, som kan åbne filen.
win8_9

45. Få fat i kommando-prompten
Skal du køre kommandoprompten CMD med administratorrettigheder, klikker du på menuen ”Fil” i Windows Stifinder og vælg Åbn kommandoprompt > Åbn kommando-prompt som administrator.

46. Når de ikke vil starte
Har du klikket eller trykket på en app, uden at den reagerede? Problemet skyldes ofte skærmproblemer. P.t. understøtter Windows 8-apps ikke en skærmopløsning lavere end 1.024 x 768, så forøg skærmopløsningen ved på skrivebordet at højreklikke og vælge ”Skærmopløsning’. Ellers opdater dine grafikdrivere.

47. Tjek maskineriet
Virker systemet sløvt, kan den reviderede Jobliste give et par spor. Klik på Ctrl + Shift + Esc for at tage et kig. Klik på ”Flere oplysninger”. Fanen ”Processer” afslører, hvad der i øjeblikket tærer på din CPU, RAM, harddisk og netværkets båndbredde. Fanen ”Ydeevne” giver et grafisk overblik over ressourceforbruget i de seneste par sekunder. ”App-oversigt” viser de mest krævende apps.

48. Avanceret i fil
Der er nye, avancerede muligheder i menuen Fil. For eksempel kan du åbne et nyt vindue i en ny proces, åbne Stifinder, og endda slette Liste over seneste steder samt Adresselinjehistorik.

49. Genstart stifinder
Hvis Stifinder låser, kan du nemt overtage kontrollen. Du behøver ikke lukke processen. Tryk i stedet Ctrl + Alt + Esc, vælg Stifinder, klik på “Genstart”, og Windows 8 vil klare resten.

50. Sidste udvej
Begynder du at opleve problemer, for eksempel at Windows 8 ikke vil starte, skal du trykke på Shift + F8 under opstart for at få adgang til systemets reparationsværktøj. Gå til Fejlfinding > Avancerede indstillinger for at aktivere værktøjet. Det vil nu forsøge at løse de problemer, du oplever.